Den ukendte verden af ler
af Henrik Jul Ebbesen
”Vegetar sandwich med stærke arme og farlig ånde,” forklarede Anton på 6 år stolt - efter han i lang tid havde banket en klump ler helt flad som en pandekage.
Hvert barn har sin egen kreativitet. Ved at præsentere børn for nye materialer i kreative processer kan de tillære sig værktøjer og et andet sprog at udtrykke sig igennem. Det kan hjælpe dem med at løse de udfordringer, de møder gennem livet. Børn er gode til at forestille sig noget ikkeeksisterende, og de er især gode til at sanse med kroppen og være åbne. De er undersøgende over for nye materialer og igennem leg og fantasi bruger de materialet til at veksle mellem den kendte og den ukendte verden. Leret er et fantastisk umiddelbart materiale, der passer perfekt til børns færdigheder og deres behov for at udtrykke sig rumligt - med de bare hænder kan de mærke, de tænker nyt.
Som uddannet designer er intuition og kreativ tænkning og de tankemæssigt skift mellem ”det kendte” og ”det ukendte” vigtige redskaber for at kunne omsætte ideer til brugbare løsninger. Som en del af designtænkning bruges materialer som et vigtigt redskab til ideudvikling. I mit professionelle virke er det afgørende, at en ide afprøves fysisk for, at den kan vise sit værd og for at formidle løsninger.
Proces uden værk
Jeg ønsker med mine workshops - uanset materialet - at lære børn den dejlige følelse af at være i et kreativt flow, og for de voksnes vedkommende, hvordan dette kan opnås gennem leg, rumlige eksperimenter og fortællinger: At skabe elastiske rammer, hvor der er god tid og rumlighed til at sanse materialet, og hvor processen er vigtigere frem for et slutprodukt. Hvor det er muligt at slippe styringen og ikke fokusere på at nå det planlagte, men at give barnet mod til at kaste sig ud i noget nyt eller blot vække barnets nysgerrighed.
Rammen
Et vellykket forløb starter med rammerne. Vi voksne kan ikke tvinge kreativitet frem, men vi kan tilrettelægge omgivelserne, så de tilskynder til kreativ udfoldelse. Ved at have styr på før og efter et forløb og hvis børn kan se, at rammerne er trygge og klargjort specielt til dem, så er der større chance for, at de tør være kreative og tør at træde ind i den ukendte verden. Det er en god ide, at der løbende sker noget nyt igennem hele forløbet, at rammerne brydes, for overraskelser forankrer oplevelsen og giver forløbet fornyet energi.
MODU-Ler workshopforløb
Med udgangspunkt i mine workshops: Den ukendte verden af ler vil jeg her præsentere udvalgte aktioner i forløbet tilsat generelle erfaringer fra mine kreative workshops med børn i alderen fra 5 til 9 år.
Den ukendte verden af ler bestod af to dele: To rum med hver deres verdener. For at få mere proces frem for teknik brugte vi i dette forløb med fordel ingen værktøjer, men kun vores hænder og kroppe. Ved hovedsaligt at bruge gulvet til modellering gav det rig mulighed for at sanse leret fysisk med hele kroppen.
I første del startede vi alle i en rundkreds på gulvet i et tomt rum – kun os og leret. Leret ”kaldte” på at blive formet, så børnene fik straks hver en klump ler i hænderne, og mens de asede og masede snakkede vi om lerets egenskaber og anvendelser.
Vi øver os
Som i en sportsgren gik vi i gang med simple opvarmningsøvelser. For at få alle i gang med leret brugte jeg en humoristisk og meget kropslig tilgang. For at give børnene en følelse af tryghed skulle de nu følge mig som en slags mesterlærer. Trin for trin opnåede børnene basale færdigheder og fik en fornemmelse for lerets muligheder og begrænsninger.
Jeg viste øvelser, hvor vi fejlede med vilje for hurtigt at bygge noget nyt op igen og at leret ikke gik i stykker ved at fejle. Ved at vise at det er ok at forsøge sig frem, at være usikker og at man lærer noget nyt af sine fejl, var det muligt at få alle til at deltage. At synliggøre at der ikke var en forkert måde at gribe leret an på, at forskellige udtryk var en god ting og en inspiration for os alle. Til sidst i denne aktion afprøvede vi mulige koblinger mellem de færdigheder børnene lige havde lært.
Fortællingen
I denne aktion skabte vi på stedet en rammefortælling ud fra børnenes indspark. Sammen tog vi på en rejse ind i en ukendt verden, hvor alt var muligt og intet forkert. Jeg udfordrede børnene ved hjælp af fantasi, indlevelse og fortællinger - en udfordring som krævede, at de skulle tænke nyt i forhold til det velkendte.
Her var det afgørende, at der var en balance mellem udfordringen og de færdigheder, børnene til dette stadie havde opnået, og at udfordringen var overkommelig, men samtidig fangede deres interesse.
Her blev verden så at sige vendt på hovedet. Det gjorde dem nysgerrige og gav dem lyst til at bruge deres egen indre verden og skabe noget, der ikke fandtes i ler til den nye ukendte verden.
Sanse og lege
Kreativitet er for børn ofte en social disciplin, men børnene fik først til opgave at modellere deres ideer individuelt. Det gav dem mulighed for at lege med ideen, se, sanse, fejle og gentage. Der var nu rum til en personlig proces, hvor deres indre univers blev vækket til live i leret.
Jeg skabte løbende små pusterum, hvor rummets dynamik blev ændret i form af ny lyssætning og stille musik og ingen snak. Det gav barnet mulighed for at stanse op og finde ro, inspiration og fordybelse.
I en ny aktion sammensmeltede børnene to og to deres individuelle ler-universer til én samlet og derved ny fortælling. Det gav det enkelte barn mulighed for nye lege, anerkendelse, og kreativ forhandling om, hvordan leret nu skulle forvandles. Her hjalp jeg dem med at hente ideer i den ukendte verden og omsætte dem til handlinger i den kendte verden.
Jeg hjalp børnene ind i eller prøvede at fastholde dem i deres kreative flow. Jeg gik med på deres ideer, deres eksperimenterende lege, gav modspil og spurgte anerkendende - alt dette uden at styre. Vigtigst var det, at ideen blev holdt i gang, og at leret var i konstant udvikling.
I anden del af workshoppen åbnede det andet og hidtil hemmelige rum sig op. I rummet var der på forhånd opbygget store øer af ler og monteret fremspring på væggene. Det muliggjorde, at børnene nu kunne fylde hele rummet med alle deres små universer, og sammensmelte dem alle. Igennem en stor fælles modulerings-leg videreudviklede børnene den ukendte verden.
Rummet med den ukendte verden dannede rammen for flere workshops. Derved gav det mulighed for børnene at komme til en allerede ”befolket” verden, hvor de kunne blive inspireret og bygge videre på andre børns fortællinger. Denne aktion gjorde det også mere acceptabelt, at deres personlige bidrag nu var en del af noget større, del af en proces og derfor ikke skulle med hjem.
Kreativitet smitter
Hvis vi som voksne er passioneret og omstillingsparate, når vi præsenterer børn for nye kreative processer, er vi allerede kommet et langt stykke i at gøre børnene nysgerrige og motiveret til at lære nyt. Hvis vi tilrettelægger forløb, så de oplever den dejlige følelse af at være kreativ i mødet med et nyt materiale, og de bliver overrasket over egne evner og samtidig har det sjovt - så er det noget de husker. Derved bliver det nemmere at fastholde børnenes fokus, når materialet eller opgaven giver modstand, og de med kreative tanker vil overvinde forhindringerne.
// Designstudio: Fuseuse